Hent og spil Aktiv Bingo sammen med Legehjulet

Vi er vilde med Bingo!

Der skal så lidt til for at forny konceptet og gøre det til legende og aktiv læring. Mange af pladerne giver anledning til gode snakke om, hvad vores fotos viser og hvad de betyder. Det er en fed gruppeaktivitet som kombineres med det bedste der findes, frisk luft og motion.

Vi laver løbende nye plader, I kan printe kvit og frit her fra siden.

SkilteBingo

Oplagt aktivitet på en gåtur, til en generel snak om skilte eller til trafikundervisningen og cykellistprøven.

Hvad betyder skiltene? Hvilke skilte er i jeres nærmiljø? Bruger man de samme skilte i udlandet? Kan I finde andre skilte?

Image module

SkovBingo – Vinter

Skoven har altid så meget at byde på. Skovbingo giver turen et anderledes fokus og giver anledning til gode snakke om årstider.

Det er også oplagt at snakke om: skovens dyr, træer der er sjove, glatte, med flere stammer, enkelt stammer, forskellige farver, forskellig typer bark, løv træer, stedse grønne træer, træers årringe mm.

Image module

SkraldeBingo

Kombiner gåturen med en god gerning og en snak om affald i naturen. HUSK at tage en pose med så I kan samle skraldet op.

På vores Bingoplade har vi fundet forskellige typer skrald. Blød plastik, glas, legetøj, tekstiler m.m.

SkraldeBingo er også en fantastisk måde at snakke om nedbrydningstid for skrald.

Vidste I at tyggegummi kan tage op til 5 år at nedbryde?

Image module

TurBingo

Brug gåturen i nærmiljøet til en anderledes snak.

Hvorfor er der så stor forskel på f.eks. brønddæksler, hvad er der i de mange grønne kasser? Hvad skal det lille fodhegn passe på?

Image module

VenskabsBingo

En leg hvor I skal snakke med rigtig mange af jeres venner. På Bingopladen står der 16 forskellige udsagn du kan spørge dine venner om,  f.eks. hvem ”har husdyr”, ”kan lide at bage”, ”yndlings farve er blå”, eller ”er vild med koncerter”

I venskabsBingo gælder det om at undersøge, hvem af dine venner udsagnene passer på. Noter navnet under udsagnet på pladen. Der skal (helst) stå et nyt navn under hvert udsagn. Når pladen er fuld, har du bingo.

Image module

IndkøbsBingo

En sjov ide som indkøbsseddel, men også som aktivitet til at få overblik og lære lidt om det lokale supermarkeds varer og deres placering.

På vores Bingoplade har vi handlet ind til en lille lækker snack, kan I gætte hvad det er?

175 gr. havregryn, 100 gr. sukker, 4,5 spsk. kakao, 100 gr. smør og en sjat kaffe. Tilsidst rulles i kokosmel.

Vi har også handlet ind til en omgang aftensmad, kan I gætte hvilken?

Image module

FarveBingo – Tysk

Del eleverne i små grupper og find mobilen frem. Giv grupperne hver sin Bingoplade og send dem ud og tage fotos. Når grupperne har pladen fuld, mødes I i fællesskabet og sammenligner fotos til jeres Bingoplader.

Image module

FarveBingo – Fransk

Del eleverne i små grupper og find mobilen frem. Giv grupperne hver sin Bingoplade og send dem ud og tage fotos. Når grupperne har pladen fuld, mødes I i fællesskabet og sammenligner fotos til jeres Bingoplader.

Image module

FarveBingo – Engelsk

Del eleverne i små grupper og find mobilen frem. Giv grupperne hver sin Bingoplade og send dem ud og tage fotos. Når grupperne har pladen fuld, mødes I i fællesskabet og sammenligner fotos til jeres Bingoplader.

Image module

BilBingo

Få en god snak om biler og bilmærker på gåturen. Hvilke biler kører på El, benzin eller diesel, er en type bil sundere end en anden?

På vores plade er der ét bilmærke, med blå omkring mærket. Hvad betyder det?

Image module

ByggemarkedBingo

Der findes så mange stykker værktøj og de kan så meget forskelligt. Med vores Bingoplade får I en anderledes oplevelse og en rigtig god anledning til at snakke om forskelligt værktøj.

Vidste I f.eks. at det hedder “at skære” i et stykke træ, ikke “at save”?

Image module

MatematikBingo

Find formerne i jeres omgivelser og tag et foto. Formerne kan findes alle steder, i bygningskonstruktioner, penalhuset, på legepladsen m.m.

Når alle er retur med fotos af alle former, kan I sammenligne jeres resultater.

Del jer op i hold eller lav en individuel dyst.

Image module

HumørBingo

En meget anderledes bingoplade som sætter fokus på følelser.

Vi oplever alle en masse forskellige følelser i løbet af en dag og på en uge. Både følelser i os selv og hos andre. Pladen kan bruges individuelt hen over en dag eller en uge, men kan også bruges til at have fokus på en makker. Det kan der komme mange spændende refleksioner og snakke  ud af. Pladen kan også bruges til at øge opmærksomheden på andre og følelser i det hele taget.

Image module

BevægelsesBingo

Brug naturen og udendørsfaciliteterne til en sjov og anderledes omgang motion. Aftal hvor mange gentagelser I skal lave af hver øvelse og sæt i gang.

Der er svedgaranti, øvelser med drøn på, fokus på arme, ben, core, ryg og mave. Det ER verdens fedeste kombi når fysisk aktivitet blandes med lidt leg.

Image module

BoldBingo

Med BoldBingo får I gang i boldhåndteringen på en anderledes og sjov måde. Der er både øvelser der kræver en makker og øvelser der kan laves alene. Bingopladen giver god inspiration til leg med bolde og pladen kan sagtens bruges igen og igen.

God fornøjelse med boldene

Image module

BlomsterBingo

Hvordan motiverer I jeres børn til lange gåture? Prøv BlomsterBingo på jeres næste gåtur. Elsker du at gå tur, lange ture. MEN kan du ikke altid lokke, især børn med på de lange ture. Her på siden har vi Bevægelses-bingo-plader i mange, mange versioner. 

De øger motivationen for turen

De fjerner fokus fra trætte ben

De giver anledning til læring og lange snakke🌼🌼

Image module

PligterBingo

Hvem får først PligterBingo?

En fantastisk måde at synliggøre pligterne og gøre dem til en “leg”.

Hent en af vores plader eller lad jer inspirere og lav jeres helt egen.

Image module